First Camp Hasmark Strand – Fyn

Campingmedarbejder & Bistroansvarlig (Helårsstilling)

Er du en kamouflageekspert, der tilpasser dig enhver situation? Kan du jonglere mellem reception, håndtere administrative opgaver, rengøring og sprede magi, hvor end du går? Så er du den "Alt-i-en," vi leder efter!

Hvem er First Camp?
Vores mål er klart - at blive verdens førende campingkæde. For at nå dertil er vores campingmedarbejdere afgørende. Vi værdsætter dit arbejde som campingmedarbejder højt og forstår, at vores destinationers succes bygger på din indsats.

Campingmedarbejdere i vinterhalvåret
Som campingmedarbejder repræsenterer du First Camp i mange forskellige situationer, hvilket gør dette til en stimulerende og varieret rolle. I overensstemmelse med at skabe merværdi for hinanden og vores gæster skal alle på destinationen være klar til at hjælpe til, hvilket betyder, at du kan komme til at støtte op om alle forekommende opgaver på destinationen.

I receptionen og butikken hos os, arbejder du med en bred vifte af opgaver, f.eks. in- og udtjekning, information og service til gæster, håndtering af bookinger, samt salg af varer i butikken. Dine primære opgaver består således af receptions- og butiksgøremål.

Som food and beverage personale er din primære arbejdsplads i vores bistro på destinationen. Arbejdet består af tilberedning af madretter ifølge vores koncept, servering og salg af drikkevarer, samt håndtering af opvask og rengøring.

Udover bistroen, kan du på Hasmark arbejde i badelandet i vores Bistro Corner. Arbejdet består i at, betjene gæsterne (blandt andet sælge billetter), generelt opsyn i badelandet, tilberedning af mad, servering og salg af drikkevarer og is, samt opfyldning, oprydning og let rengøring.

Når du arbejder i vores bar/pub, Valhalla, skal du sikre en god stemning og god fest, samt stå for servering og salg af drikkevarer og også her stå for oprydning og let rengøring.

Når du står før rengøring, sikrer du høj standard og renlighed i hytter, servicehuse og andre faciliteter. Du er nøglen til, at First Camp Hasmark Strand fortsætter med at være et sted, hvor gæster trives og vender tilbage.

Du varetager også under vinteren opgaver i henhold til rollen som Bistroansvarlig.

Vi forventer at man som medarbejder på First Camp Hasmark Strand skal være klar til at træde til hvor det behøves og du skal kunne håndtere andre arbejdsopgaver der forekommer på destinationen alt efter behov.

Hos First Camp er gæsternes behov altid i fokus, og vi hjælper hinanden med at løse uforudsete problemer, som kan opstå.


Bistroansvarlig i sommerhalvåret

Som vores Bistroansvarlig bliver du en del af vores stærke lederteam her på Hasmark, som består af Destinationschef, Facility Manager, Receptionsansvarlig og Bistroansvarlig. Som Bistroansvarlig er du øverst ansvarlig for smidige arbejdsprocesser i henhold til vores bistrokoncept. Du deltager aktivt i alle opgaver i bistroen, herunder madlavning i henhold til vores koncept, servering, salg af drikkevarer samt opvask og rengøring. Rollen inkluderer at lave vagtplaner, fordele arbejdsopgaver mellem bistro-personalet, prioritere opgaver, bestille råvarer og sikre, at håndtering og tilberedning af mad følger vores standarder. Du vil også fremme salget og hjælpe med at uddanne nye medarbejdere i bistroen. I rollen som Bistro ansvarlig er du også en support til Destinationschefen, når det kommer til løbende kommunikation med både personale og kolleger, administration, kundestyring og salg.

Ud over dit hovedansvar i Bistroen forventes det, at du er fleksibel og kan træde til og støtte andre områder efter behov. Vi arbejder altid efter princippet om, at gæsternes behov kommer først, og vi hjælper hinanden med at løse eventuelle udfordringer.

Kvalifikationer
Vi værdsætter, hvis du har tidligere erfaring med arbejde inden for café, restaurant eller fastfood-steder. Hvis du har en uddannelse inden for hotel- og restaurantbranchen, er det en fordel, men ikke et krav. Vi værdsætter personlighed og søger kolleger, der kan sprede glæde til både gæster og medarbejdere. At have en positiv attitude, selv i stressede situationer, hurtigt kunne tilpasse dig ændringer og værdsætte klare arbejdsrutiner er vigtige egenskaber.

Vi forventer, at du kan kommunikere ubesværet på dansk og engelsk, både for at kunne modtage arbejdsinstruktioner og for at imødekomme vores gæster.

 

Hvad tilbyder vi?
På First Camp er mange startet i din position og derefter avanceret inden for virksomheden. Du vil få mulighed for at udvikle dig, lære nye ting og møde mennesker fra hele verden.

Vi tilbyder en arbejdsplads med gode muligheder for udvikling og med omsorgsfulde kolleger, der deler visdom og latter. Sammen ønsker vi at fortsætte vores succeshistorie og vokse med flere stjerner, der ønsker at være med til at bygge vores fremtid.

Vilkår
I vinterhalvåret (november-marts) er der tale om en fast ansættelse på 30 timer ugentligt, og i sommerhalvåret (april-oktober) får ansættelsen et ansvarstillæg, og du går op på fuldtid med 37 timer ugentligt. Tidlige morgener, sene aftener og weekender er en del af eventyret. Du skal påregne at arbejde ca. hver anden weekend. Lønnen aftales ud fra erfaring og kvalifikationer.

Ansøgning
Vi gennemfører løbende udvælgelse og samtaler. Dette kan være begyndelsen på noget fantastisk. Velkommen med din ansøgning allerede i dag!

Ansættelsesform Fastansat
Arbejdstid Fuldtid/deltid
Startdato 1 november
Løn Månedsløn
Antal ledige stillinger 1
Beskæftigelsesgrad 80-100%
By Hasmark Strand
Region Syddanmark
Land Danmark
Referencenummer 2024/70
Kontakt
  • Gustaf Josefsson, +4531737080
Publiceret 04.09.2024

Tilbage til Ledige stillinger